norsu
finština
[editovat]výslovnost
[editovat]- IPA: [ˈnorsu]
dělení
[editovat]- nor-su
podstatné jméno
[editovat]skloňování
[editovat]| skloňování podle vzoru valo | ||
|---|---|---|
| Substantivum | singulár | plurál |
| nominativ | norsu | norsut |
| genitiv | norsun | norsujen |
| akuzativ | norsun norsu |
norsut |
| partitiv | norsua | norsuja |
| essiv | norsuna | norsuina |
| translativ | norsuksi | norsuiksi |
| inessiv | norsussa | norsuissa |
| elativ | norsusta | norsuista |
| illativ | norsuun | norsuihin |
| adessiv | norsulla | norsuilla |
| ablativ | norsulta | norsuilta |
| allativ | norsulle | norsuille |
| abessiv | norsutta | norsuitta |
| komitativ | — | norsuine |
| instruktiv | — | norsuin |